Tyrkiske stemmer

Antallet af syriske flygtninge i Tyrkiet har for længst rundet en million. Cirka en fjerdedel af dem lever i flygtningelejre, mens resten er spredt ud rundt omkring i landet, hvor de lever og tjener til dagen og vejen. Selvom holdningerne til syriske flygtninge er blandede, når man spørger folk på gaden i Istanbul, er der én ting, der går igen: den medmenneskelighed og åbenhed, som i det hele taget er kendetegnende for den tyrkiske befolkning.

Istanbul_foto_Adem-og-Fatma

Fatma Bozan, 24 years, unemployed & Adem Aydin, 25 years, salesman in a pharmaceutical company:

"Tyrkiet åbner dørene for syriske flygtninge, og det er meget godt, for der er krig i deres land. Tyrkerne kunne være i samme situation. Jeg ved ikke, om syrerne ville gøre det samme for os, men det er egentlig også ligegyldigt. Det er bare godt, at tyrkerne byder dem velkommen.

Ja det er rigtig godt, at tyrkerne åbner dørene for de syriske flygtninge, men jeg mener ikke, at tyrkerne kan give syrerne noget. De lever og tigger på gaden, og forretningsejerne misbruger dem. Siden syrerne er kommet, har erhvervslivet ændret sig, for de udgør billig arbejdskraft. Tyrkerne får ikke jobsene, fordi de har brug for social sikkerhed og penge til ejendom. Forretningsejerne foretrækker derfor syrerne som arbejdskraft. Men vi tyrkere kan ikke gøre så meget ved det. Vi vil ikke sparke dem ud af landet. Vi forstår jo godt de syriske flygtninges situation. Men vi håber krigen snart slutter. Jeg tror, at syrerne gerne vil tilbage til deres land, når det igen er trygt."

Istanbul_foto_Cigdem

Cigdem Armador Yuzbas, 56 years, retired governement officer:

"Jeg føler mig ikke tryg ved de syriske flygtninge. Vi var i forvejen ikke et særlig organiseret land, men nu er der endnu mere kaos. Syrerne udnytter deres situation til egen fordel. De bruger deres børn til at tigge om penge og andre ting - det er meget forkert. Det er at misbruge folks følelser. Der opstår grupper i gaderne, og de stjæler, men kommer ikke i fængsel. Det skaber problemer for den generelle sikkerhed. Vi tænker selvfølgelig på syrerne som mennesker, men tyrkerne er også mennesker. Problemet er, at syrerne og regeringen ikke giver det tyrkiske folk samme værdi, som det tyrkiske folk giver syrerne. Som mennesker skal vi selvfølgelig tage imod dem. Jeg forstår dem godt, og jeg vil gerne hjælpe dem. Vi kunne jo i princippet være i samme situation som dem. Men det er ikke fair, at regeringen prioriterer syrerne over tyrkerne. Syrerne vil blive en del af Tyrkiet i fremtiden. Det bliver en win-win situation for regeringen og syrerne - regeringen vil vinde stemmer fra syrerne, og syrerne vil blive behandlet godt af regeringen. Men de folk, der er uenige i den politik, som bliver ført mht. syrerne, vil være taberne i det her."

Istanbul_foto_Emirhan

Emirhan Arapoglu, 32 years, sales manager at Les Benjamins.

"Det påvirker mig at se syriske flygtninge på gaden. Jeg tænker, at noget er galt. Det går mig på, at jeg ikke kan gøre noget. De har ikke engang nogen sko, men jeg kan ingenting gøre. Den tyrkiske regering har ikke nogen plan. Det er ligesom en bil med ødelagte bremser - de ved ikke hvor de er på vej hen. Og på grund af dem går de syriske flygtninge gennem en masse vanskeligheder. For min skyld må syrerne gerne være i Tyrkiet, det gør ingen forskel for mig. Jeg ville elske at dele mere med dem. Jeg ville hellere sætte mig og få en kop kaffe med dem, end at se dem barfodet på gaden. Måske vil nogle syrere tage tilbage til deres hjemland, hvis situationen bliver bedre, men mange vil sikkert også blive, hvis de klarer sig godt her. Jeg er ligeglad. Folk burde være, hvor de har lyst til - på tværs af grænser. Hvorfor skulle de ikke kunne blive? Her bliver crowded alligevel, det kan man ikke stoppe."

Istanbul_foto_Kemal

Kemal Selcuk, 61 years, street vendor.

"Vi lider. De har mistet deres hjem, deres slægtninge - de har mistet alt. Vi ser dem, og vi føler deres smerte. Regeringen byder de syriske flygtninge velkommen i Tyrkiet, men de sørger ikke for job, uddannelse eller et sted at bo til dem. Sørg for disse ting og så send dem herind. Der er ingenting. De lever for de 5-10 lira, som de får ud af at tigge. Hvis vi ikke tager os af dem, hjælper vi dem overhovedet ikke. Sørges der ikke for de basale behov, begynder de syriske flygtninge at stjæle og begå kriminalitet. Det er et grundlæggende menneskeligt instinkt for at overleve. Det er ens for alle. En dag kunne vi være i samme situation.
Jeg deler, hvad jeg har med de syriske flygtninge, og jeg får noget tilbage fra andre - eller måske endda fra dem. Lad os sige at en af dem kommer her, og deres negle er lange, og de vil have dem klippet. Jeg giver dem en negleklipper. Nogen giver mig en appelsin, og jeg deler den med dig. Det er sådan livet skal være - man skal dele, hvad man har."