Træpodning på universitetet

På EARTH University i Costa Rica går teori og praksis hånd i hånd. Forelæsningssalen er tit skiftet ud med kakaoplantagen, og de studerende har lige så ofte kompostjord som bøger mellem hænderne. Det er noget, det danske uddannelsessystem kunne lære noget af.

Lugten af kompost fylder næsen. Varmen får sveden til at dryppe fra panden. Den rene kompostjord glider mellem fingrene, og regnormene kribler. Unge mennesker fremstiller næringsrig kompost med tydelig indlevelse og en fascination for det biologiske. Kigger man blot hundrede meter i en anden retning, står der kakaotræer i massevis. Kakaotræer hvis frugter vi tidligere slog i stykker for at smage det søde frugtkød, der omgiver kakaobønnerne.

Her er et virvar af forskellige planter, træer og buske. Det er biodiversitet, så det basker. De fleste danskere ville formentlig tænke, at vi befinder os på en landbrugsskole, men de ville tage fejl.

Vi er på EARTH University i Costa Rica – et samlingssted for studerende fra hele verden, som deler et fælles ønske om at gøre landbrug mere bæredygtigt. Ikke kun ved at tilegne sig teoretisk viden, men særligt gennem praktisk arbejde. De studerende skal opfinde et virksomhedskoncept og føre det ud i livet, så de får rig mulighed for at udfolde deres kreative evner.

For to studerende som os, har mødet med EARTH University været et møde med et universitet, der adskiller sig meget fra de danske. Det har også vist sig at være et møde med vores egne tanker om det danske uddannelsessystem og vores tilgang til livet.

Igennem de seneste par år har vi begge været en del af det danske universitetsmiljø og oplevet, at det ikke var godt for os at studere på den måde, som vi gør i Danmark. Mødet med EARTH fik os derfor til endnu engang at stille os selv det spørgsmål, vi har stillet så mange gange før: Hvad er det, der ikke fungerer i det danske uddannelsessystem?

Svaret er i virkeligheden simpelt: Det er en meget ensporet uddannelsesform, som ikke stemmer ret godt overens med virkeligheden. De danske universitetsuddannelser fokuserer stort set kun på den teoretiske del og glemmer både det praktiske og det kreative – aspekter, der til gengæld absolut ikke er trængt i baggrunden på EARTH, som mestrer den svære kunst at kombinere teori, praksis og kreativitet.

De fleste universitetsuddannelser i Danmark har simpelthen for ringe kontakt med omverdenen. Som studerende kommer man til at befinde sig i en osteklokke, hvor man ikke kan interagere optimalt med den verden, man skal forestille sig at kunne begå sig i som færdiguddannet.

Praksis er en nødvendighed

Vi oplever i Danmark en tendens til, at erhvervsuddannelserne og professionsbachelorerne bliver stigmatiseret som ringere end de akademiske universitetsuddannelser. Det er en udbredt holdning, at disse uddannelser uddanner folk til det, vi vil definere som ”bare-erhverv”.

Alt for ofte hører man vendingerne: ”Hun skal bare læse til pædagog” eller ”han skal bare være landmand”.

Siden hvornår er disse mere praktiske uddannelser blevet mindre værd? I vores optik er det en meget usund tendens, der er ved at sprede sig i det danske samfund, og vi bliver bekymret for, om status og ønske om anerkendelse bliver afgørende for, hvilke uddannelser vi søger ind på.

Det var derfor befriende at møde en række unge studerende, hvis drømme og passion tydeligvis er deres primære drivkraft. Samtidig oplevede vi, at uddannelsesformen på EARTH skaber en selvsikkerhed hos de studerende og gør dem klar til at møde verden, når de bliver færdiguddannede.

De stiller sig ikke bare ind i arbejdsløshedskøen og venter på at trække det næste ledige job i automaten. I stedet former de proaktivt deres arbejdsliv med realistiske visioner og mål.

Niyi fra Uganda er studerende på EARTH og har en vision om at udbrede bæredygtighed i det afrikanske landbrug – en vision, som han ved ikke er mulig, hvis han kun har teori med i bagagen.

Den praktiske del er for Niyi en nødvendighed for at kunne etablere sit eget bæredygtige landbrug, når han som færdiguddannet rejser tilbage til Uganda. Og Niyi er blot én af de studerende, vi mødte, som fremhævede vigtigheden af at kombinere teori, praksis og kreativitet.

”We can actually go out and do something afterwards, and I see the purpose of the theory I have achieved, because I know how to make something out of it.”

Sådan siger Sofia, der er andetårsstuderende på EARTH. Hun drømmer om på kunstnerisk vis at skabe forandring i den måde, mennesker implementerer bæredygtighed i deres hverdag.

Ud af hamsterhjulet

Med andre ord virker det til, at de studerende på EARTH tager en uddannelse for deres egen lykkes skyld. I Danmark oplever vi en tendens til, at vi unge i højere grad tager en uddannelse for uddannelsens og prestigens skyld.

Samfundet har skabt et hierarki, hvor universitetsuddannelser ligger i toppen, mens unge, der ønsker en mere praktisk uddannelse, ofte dømmes som mindre intelligente eller uambitiøse. En helt fejlagtig antagelse, mener vi.

I vores tid på universitetet i Danmark har et mere praktisk fokus været noget af det, vi har manglet. Det er et fokus, der burde lægges allerede i folkeskolen for at optimere læringsprocessen.

Det danske uddannelsessystem kunne lære meget af formen på EARTH, for det er netop kombinationen af teori, praksis og kreativitet, der ruster os til at kunne begå os på arbejdsmarkedet og i livet. Vi tænker ofte på, hvad meningen med den uddannelse, vi har valgt at tage, egentlig er.

Helt fra folkeskolen opnår børn i højere grad en positiv kontakt med voksne ved at præstere end ved ikke at præstere, selvom alle børn i virkeligheden burde få samme kontakt og anerkendelse – gode faglige præstationer eller ej.

Kombineret med samfundets idealer om det gode liv, bliver vi således allerede som børn kastet ind i et hamsterhjul, der med årene kun kører hurtigere, hvilket gør det svært for alle at følge med.

Vi klarede os godt i hamsterhjulet. Vi løb stærkt og var stolte af det, alt imens vi følte medlidenhed med dem, som ikke kunne følge med og bare måtte nøjes med en erhvervsuddannelse eller en professionsbachelor. Vi følte medlidenhed med dem, fordi de aldrig ville blive lykkelige, eftersom nøglen til lykke er at have en uddannelse på CV’et – og helst en med mange tolvtaller.

Men hvis man udelukkende løber i hamsterhjulet for at følge med de andre, bliver man før eller siden udkørt. Det gjorde vi.

Vi kunne ikke holde til konstant at løbe hurtigere for andres skyld, så vi stoppede op og opdagede nogle lykkeidealer, som vi, set i bakspejlet, ville ønske, vi havde fået øje på noget før.

Det danske uddannelsessystem hjælper os til at bestå som skoleelever, men ikke som mennesker. Det er med til at gøre os udbrændte og ulykkelige.

Det bedste ved den formiddag, vi tilbragte i marken på EARTH, var at mærke drivkraften hos de studerende. Og det var rart at gå ude og smage, dufte og lytte til naturen og observere, hvordan eleverne luger ukrudtet, vender komposten, poder kakaotræerne og løsner jorden, før de planter træer og buske.

Tænk, at man som universitetsstuderende kan have sådan en hverdag. Det ligger næsten uden for vores fatteevne. Måske fordi vores oplevelse af at gå på universitetet har været den diametralt modsatte.

Passion og oprigtig glæde lyste ud af vores guide i marken, da hun fortalte om arbejdsprocesserne på farmen. Men hvordan kan man også føle andet, når man står i naturen med solen på huden, øjnene på de sunde planter og hænderne i gang med at gøre, hvad de er skabt til?

Læs mere om EARTH Univesity