Den pensionerede, trætte løve

En ekspertanalyse af Brexit

Hvis man spørger Nick Wright, der underviser i Political Science på University College London, hvilket dyr han vil beskrive UK som efter Brexit, så popper der to billeder op i hans hoved:

Det første er en struds, som tror, den er en bulldog. Den tror, den bidder fra sig, men i virkeligheden gemmer den hovedet i jorden. Det næste billede er en gammel, træt og pensioneret løve. Tidligere var den junglens konge, men i dag er den udkørt og har trukket sig ud af fællesskabet med de andre løver. Den har opgivet sin plads i hierarkiet og verden.

Den 23. juni 2016 valgte Storbritannien at melde sig ud af EU. Afstemningen endte med, at 51,9 procent af vælgerne stemte for at forlade EU, mens 48,1 procent stemte for at forblive i EU. Rent geografisk stemte Nordirland, Skotland og London for at forblive i EU, mens resten af England og Wales ønskedeat trække sig ud af unionen.

Valgdeltagelsen var på 72 procent af den stemmeberettede del af befolkningen, hvilket er højt i forhold til engelske standarder. Nick Wright er ud over at være ekspert i EU erklæret EU-tilhænger og det europæiske projekt. Vi bad ham kom med en analyse af afstemningen.

Hvorfor blive i EU?

De vælgere, som stemte på at blive i EU, handlede i Nick Wrights optik ud fra den mest logiske og rationelle beslutning, som byggede på grundige analyser og fakta. Men det kræver, at vælgerne har en stor forståelse af, hvordan EU er bygget op og fungerer. Samtidigt føler mange også, det er den kedelige beslutning, da alt fortsætter med at være, som det altid har været.

Remain-vælgerne argumenterede primært for, at det ville skabe økonomisk stabilitet, fællesskab og lette samarbejdet på tværs af grænser at blive i EU. Det ville sørge for, at UK kunne beholde en indflydelsesrig position i det internationale samfund.  Ved et Brexit frygtede disse vælgere for økonomien og for, at deres internationale ståsted og indflydelse ville blive svækket.

De befolkningsgrupper, som støttede op omkring remain-politikken var primært yngre og veluddannede borgere.

Hvorfor ud af EU?

Beslutningsgrundlaget for leave-vælgerne var i Nick Wrights analyse mere følelsesladet. Den byggede på en dybtfølt nationalfølelse og en opdeling i ’os’ og ’dem’.

Leave-vælgerne ønskede at frigøre sig fra Bruxelles og EU’s ’diktatur’ og bureaukrati og dermed få større national selvbestemmelse, især i forbindelse med kontrol af egne grænser og migration. For leave-vælgerne var nationalsymbolerne meget vigtige.

Vælgere, som stemte for ’leave’, var primært ældre og mindre uddannede borgere.

Fremtiden i UK

Vi spurgte Nick Wright, hvordan han tror, situationen i UK ville se ud fem år efter Brexit. Han tror, at de fortsat er i gang med store forhandlinger, men at der egentlig ikke vil være sket det store. Han forudsiger, at det er en forvandling, der vil tage mange år.

Han frygter, at Storbritannien i forbindelse med forhandlingerne med EU omkring det endelige exit vil agere som et lille barn i et supermarked, som vil have mere slik, og hvor den voksne (EU) siger: ”Nej, du har fået nok”, hvorefter barnet begynder at vræle.

Konsekvenserne for Brexit kan man blot gisne om, men her giver Nick Wright sit bud på, hvilke konsekvenser Brexit fører med sig.

De direkte indenrigspolitiske konsekvenser

Første konsekvens af valget var, at David Cameron forlod sin post som premiereminister, hvilket var med til at skabe uro internt i det Konservative parti. Det medførte, at der skulle vælges en ny premiereminister, som folket ikke direkte havde valgt. Her valgte de Konservative, at Theresa May skal være den nye premiereminister.

Efter valget er der kommet intern splid i Storbritannien, da Skotland og Nordirland stemte for at blive i EU. Skotland havde i 2014 haft afstemning om, hvorvidt de skulle være en del af UK eller blive et selvstændigt land. Brexit har skabt tvivl om, hvorvidt der igen skal være endnu en selvstændighedsafstemning i Skotland, hvor et flertal ønskede at blive i EU.

Ydermere har afstemningen skabt tvivl om, hvordan grænseforholdende skal være mellem Irland og Nordirland. Medlemsskabet i EU har i Nordirland været et fredstæppe mellem katolikker og protestanter, og forsvinder det tæppe med Brexit?

Nick Wright sætter spørgsmålstegn ved, om freden nu vil kunne opretholdes. Han er selv nordirer, og selvom der i en årrække har været fred i landet, ligger volden for mange som en mulighed under den fredelige overflade.

De økonomiske konsekvenser

Remain-vælgernes største bekymring og argument for at blive i EU var under valgkampen fremtidens økonomi og handel på tværs af grænserne. Nick Wright forudsiger, at Brexit potentielt kan lede til lavkonjunktur og færre investeringer fra andre lande, hvilket kan lede til større skel mellem sociale klasser i landet.

Yderligere forudsiger han, at skatten vil stige. Det vil i fremtiden blive sværere at handle med andre lande. Allerede nu er mange af de store forretninger i UK begyndt at snakke om at flytte deres virksomhed til et andet land som for eksempel Frankrig og Tyskland, så de fortsat kan nyde godt af arbejdskraftens frie bevægelighed og det indre marked.

UK’s fremtidige stemme i verden

En anden stor bekymring er Storbritanniens stemme og position i verden efter Brexit. Den bekymring deler Nick Wright med remain-vælgerne. Før Brexit stod UK sammen med 27 andre lande i EU, og her havde de en stor stemme i resten af verden. Nu står de tilbage alene.

Nick Wright er bekymret for, at det vil skade forholdet til Europa i forhold til både arbejde og uddannelse på tværs af landene.

Slutteligt er han bekymret for UK’s sikkerhed og forsvarsmekanisme i forhold til samarbejdet i krig og terror i fremtiden.

Ingen kan med sikkerhed vide, hvad Brexit får af betydning, men potentielt står vi over for den mest skelsættende politiske begivenhed i dette årtis Europa, som vi måske i fremtiden vil sammenligne med Berlinmurens fald i firserne.

Topics:

, , , , ,