Konstruktiv historiefortælling


Nyhedsdækningen, der traditionelt har fokuseret på problemer, konflikter og katastrofer, efterlader mange af os med en følelse af at være handlingslammede og opgivende. Men sådan behøver det ikke at være. Alle historier kan fortælles konstruktivt.

 

Terrorangreb i Europa, krig i Syren, klimaforandringer, der truer vores klode og et arbejdsmarked, der gør, at vi går ned med stress på stribe. Verden er kort sagt af lave og problemerne så mange og så komplicerede, at der alligevel ikke er noget, du kan gøre ved det.

Kender du den følelse? Du er ikke den eneste. Nyhedsdækningen, der traditionelt har fokuseret på problemer, konflikter og katastrofer, efterlader mange af os med en følelse af at være handlingslammede og opgivende.

gif_mand

Men sådan behøver det ikke at være. Heldigvis er journalister og mediefolk ude i verden og i Danmark ved at få øjnene op for, at de samme historier kan fortælles på en anden måde. På en konstruktiv måde. Det er det, der kaldes konstruktiv journalistik.

Lidt forsimplet kan man sige, at man kan vælge at fortælle om det halvfulde glas – i stedet for det halvtomme. Eller rettere: Man kan vælge at fortælle om både det halvtomme og det halvfulde glas. Det er nemlig det samme glas, der er tale om. Forskellen er bare, hvordan man vælger at beskrive det.

Denne tutorial handler om, hvordan du kan fortælle historier på den konstruktive måde. Her kan du få et indblik i, hvorfor det er vigtigt ikke kun at fokusere på problemer, men også pege på løsninger og handlemuligheder. Og hvorfor det er vigtigt ikke udelukkende at fremstille mennesker som ofre, men også fremhæve deres styrker og ressourcer.

Du får en række værktøjer til at fortælle om verden på en måde, der giver læserne, seerne og lytterne håb – og dermed også lyst til at handle og gøre noget for, at verden bliver et bedre sted.

God fornøjelse!

 

Det halvtomme glas

Groft sagt kan man sige, at den klassiske nyhedsdækning ofte fremhæver konflikter, problemer og katastrofer, fremstiller historiernes casepersoner som ofre, opererer med et forsimplet billede af verden delt op i skurke og helte, og at ordvalget i nyhedsdækningen er overvejende negativt ladet.

Og hvorfor er det et problem? 

– Fordi forskning inden for den retning i psykologien, der hedder positiv psykologi, peger på, at det negative rent psykologisk vejer tungere end det positive. Det skyldes, at vi mennesker helt tilbage fra dengang, vi brugte det meste af vores energi på at skaffe føde og undgå at blive spist af rovdyr, er indrettet til at være mere fokuseret på farer og negative begivenheder. Det er diskutabelt, hvor meget det negative påvirker os mere end det positive, men man ved for eksempel, at der i velfungerende parforhold er fem gange flere positive påvirkninger end negative. Nogle forskere mener, at der i arbejdssammenhænge skal tre positive ting til for at opveje én negativ.

– Man kan derfor groft sagt konkludere, at den klassiske form for nyhedsdækning efterlader mediebrugerne nedslåede og passive – eller endda handlingslammede.

– Det giver et skævvredet billede af verden, hvis vi kun hører om problemer, konflikter og ofre.

– Undersøgelser viser, at mange mennesker simpelthen vælger nyhedsjournalistikken fra på grund af den negative form.

gif_04

Det halvfulde glas

En konstruktiv måde at fortælle en historie på er at gå skridtet videre fra kun at fortælle om en konflikt eller et problem til også at undersøge, hvilke muligheder og løsninger der kan være.

Det handler om både at beskrive problemet og at give svar, pege på løsninger, fremhæve handlemuligheder eller lade casepersoner fortælle om både den svære situation og om, hvordan de kom videre, eller hvad de lærte af det.

En historie, der er fortalt med udgangspunkt i det konstruktive, er altså en historie, der også leder efter løsninger og husker at fortælle om det, der lykkes.

Vi ved fra forskningen, at historier, der viser fremskridt, engagerer folk og giver håb.

Selv når man fortæller om krige, kan det gøres på en konstruktiv måde. Som krigsfotograf Jan Grarup formulerer det:

“… Når du viser håb samtidig med kaos, skaber det kontraster, som får folk til at stoppe op. Når jeg kigger på hele mit bagkatalog, kan jeg se, at folk reagerer mest på mine billeder og billedserier, når der er små glimt af håb, glæde og overlevelse i historierne.”

Måske især når det gælder historier fra og om udviklingslande, er det en god idé at forsøge at erstatte de eksisterende negative billeder og fortællinger om disse lande med nogle konstruktive og løsningsorienterede historier. Vi skal væk fra at fortælle om udviklingslande som steder, der udelukkende er fyldt med problemer, som der ikke findes nogen løsninger på. Problemerne skal selvfølgelig beskrives, men det er også vigtigt at fokusere på de potentialer, der findes i udviklingslandene og blandt deres befolkninger.

Så hvilke fordele er der ved den konstruktive måde at formidle historier på?

– Konstruktive historier afdækker løsninger.

– Historierne kan stadig være kritiske, uden at være negative.

– De beskriver det overskud og ressourcer, der findes hos mennesker, i organisationer og samfund.

– De virker opløftende på læserne, lytterne og seerne, giver dem håb og dermed lyst til at handle og engagere sig.

– Det giver et mere helt og realistisk billede af verden.

– Forskningen viser, at mediebrugere er meget mere tilbøjelige til at dele konstruktive og positive historier på sociale medier.

Man kan vælge at beskrive den samme virkelighed – det samme problem, konflikt eller et menneskes historie – på en negativ eller på en konstruktiv måde.

Sagt med journalistiske termer, afhænger den endelige historie af, hvilke spørgsmål man stiller i sine interviews, og hvordan man vinkler – eller framer – historien. Altså hvilke dele af virkeligheden man vælger at zoome ind på.

gif_swing

Interview

Husk at stille konstruktive spørgsmål, når du interviewer.

For eksempel:

– Hvad skal der til for at løse X?
– Hvad er afgørende for, at X kan lade sig gøre?
– Vil du gerne selv hjælpe med at løse X?
– Hvordan vil du gøre det?
– Hvem har hjulpet/ støttet dig?
– Hvad har du lært, som andre kan lære af?
– Hvad har du selv gjort for at komme videre?
– Hvad skal der til, for at du kan løse dit problem?
– Hvem gør det rigtig?
– Hvordan gør de det helt konkret?
– Hvem har løst et problem?
– Hvem har gjort en særlig indsats?
– Hvad brænder X for?
– Hvor er der eksempler på samarbejde, som har hjulpet?
– Hvem er blevet klogere?
– Hvad har X lært?
– Hvad er inspirationen til andre?
– Hvad er det højere formål?
– Hvad har det krævet, at X lykkedes?
– Hvad er opnået?
– Hvad er overvundet?

Ræk mikrofonen til dem, det handler om

For at gøre din historie mere nærværende, er det en fordel at lade de mennesker, det handler om, udtale sig direkte i artiklen, videoen eller podcasten.

Det betyder, at du i stedet for med egne ord at fortælle om, hvad et menneske mener eller føler, eller hvilke konsekvenser en global problemstilling har for det menneske, du interviewer, lader det menneske selv komme til orde med direkte citater.

Det er med til at understrege, at selvom mennesker lever i et fattigt land eller har andre globale problemstillinger tæt inde på livet, er de ikke bare passive ofre, men aktive og handlekraftige individer med ressourcer, idéer og drømme.

gif_03

Historiens opbygning

Den store historie i den lille
Vores hjerner er indrettet på en måde, der gør, at vi bedre kan forstå og huske de historier, der handler om mennesker, end historier, der kun indeholder facts og tal. Med andre ord kan vi bedst forstå historier, hvor der er et menneske, vi kan identificere os med – ’det kunne være mig’ eller ’bare det var mig’ eller ’godt det ikke er mig’.

Når du fortæller historier om globale udfordringer, er det derfor en ekstra kvalitet, at historien tager udgangspunkt i et menneske og hendes eller hans historie. Men skal man forklare komplekse sammenhænge som fattigdom, krig eller konsekvenserne af klimaforandringer, er det ene menneskes historie ikke nok. Læserne, seerne eller lytterne skal også have de store linjer med. Begge dele er altså vigtige. Med andre ord skal du fortælle den store historie i den lille.

Fortællingen om en kvinde, der er emigreret fra Burma til Thailand, kan ikke ses isoleret fra de større sammenhænge om den politiske situation i Burma, migrantarbejdernes vilkår i Thailand osv.

Man kan også sige, at der både skal være et mikro- og et makroniveau i historier med en global vinkel.

Mikroniveauet vil være historien om et menneske eller en gruppe mennesker, altså ’den lille historie’.

Makroniveauet vil forklare, hvordan den lille historie indgår i en større sammenhæng – en politisk dagsorden, årsagerne til global fattigdom eller ulighed, internationale aftaler, historisk udvikling – altså ’den store historie’, der knytter den personlige fortælling sammen med de større perspektiver.

gif_05

Det positive slag med halen

Starten: Måden, du indleder din historie på, er med til at sætte stemningen og fortælle modtagerne, hvilken type historie de til skal til at læse/se/høre.

Undervejs: Udfold historien, afdæk problemerne, men husk også den konstruktive tilgang.

Slutningen: Send modtageren håbefuld videre ved at svirpe positivt med halen, inden du slutter din historie. Fortæl, hvad hovedpersonen har lært, hvilke udfordringer han eller hun har overvundet, hvilke planer eller drømme personen har fremadrettet, eller beskriv de potentielle løsninger, der findes på problemet.

gif_01

 

Opsummering



Hold fokus på historien:
Historien skal give mening for læserne/ seerne/ lytterne. Den skal pege på løsninger, vise gode/stærke relationer, at hovedpersonen lykkes med noget, vise engagement fra hovedpersonen og/eller føre til, at læserne/ seerne/ lytterne engagerer sig.

Kildebrug:
Vis nuancer af både helte og skurke – og gå kritisk og fair til alle kilder.
Giv stemme til dem, det handler om, og brug gerne lokale eksperter.

Interviewteknik:
Stil udviklende og konstruktive spørgsmål.

Sprog:
Pas på med overvægt af positivt/negativt ladede ord.

Historiens opbygning:
Afdæk problemet og kom så med løsninger. Slut af med ’et positivt slag med halen’.


 

Her kan du lære mere

Solutions Journalism: Why it Matters
En kort video om løsningsorienteret journalistik.

Solutionsjournalism.org
Et netværk, der støtter og skaber kontakt mellem journalister, der bedriver konstruktiv, løsningsorienteret journalistik.
Links til masser af konstruktive historier fra flere hundreder forskellige medier.

Håndbog i konstruktiv journalistik af journalist Catrine Gyldested og cand.mag. i dansk og litteratur, Malene Bjerre. Forlaget Ajour, 2014.
Bogen giver journalister inspiration og redskaber til en konstruktiv formidling, men kan med fordel bruges af alle, der interesserer sig for historiefortælling.

Reframing the Message – CISU Civilsamfund i Udvikling
Reframing the Message er et lærings- og kommunikationsprojekt, der handler om at reframe fortællingerne om udviklingslande.

Verdens Bedste Nyheder
Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie for konstruktiv journalistik samt en kreativ kampagneenhed for folkelig oplysning. Med udgangspunkt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling formidler Verdens Bedste Nyheder fremskridt og løsninger på verdens udfordringer – primært med fokus på udviklingslandene.

Upworthy
“There are stories that give us what we’re missing. They connect us with each other. They are rocket fuel for empathy. They change our hearts, our minds and sometimes even, the world. Upworthy tells those stories, and helps them break through. Stories that are worth your time – and that make the world a better place.”

Constructive Institute
Et nyt og uafhængigt journalistisk institut placeret på Aarhus Universitet, der skal medvirke til at genskabe tilliden til nyhedsjournalistikken ved at udbrede kendskabet til konstruktiv journalistik både i Danmark og i udlandet. Constructive Institute åbner som den største satsning af sin slags den 1. september 2017.