Flygtningekrisen presser Jordan

Flygtningekrisen i Mellemøsten har skabt udfordringer for hele verden. Værst er det gået ud over de såkaldte nærområder, heriblandt Jordan.

Konflikterne i Mellemøsten har skabt store flygtningestrømme, og langt de fleste mennesker, der flygter fra blandt andet Syrien og Irak, flygter til de såkaldte nærområder. Et af de lande, der har taget imod flest flygtninge i Mellemøsten, er Jordan.

Landet har allerede i årtier taget imod palæstinensiske flygtninge og flygtninge fra Irak, og det har lagt pres på et i forvejen ressourcefattigt land. Siden den syriske borgerkrig brød ud i marts 2011 har flygtningekrisen i Jordan nået nye højder med 1,4 millioner flygtninge fra Syrien alene. De syriske flygtninge udgør nu 17 procent af Jordans samlede befolkning.

Den jordanske regering har lukket for mere end 40 grænseovergange mellem Jordan og Syrien. I dag er kun to grænseovergange åbne, fordi jordanerne frygter, at det stigende antal flygtninge vil skabe yderligere ustabilitet i landet, og at ressourcerne vil slippe op, fortæller Rama Erekat, medarbejder i Dansk Flygtningehjælp i Jordan:

”Jordan er det næstfattigste land i verden i forhold til vandressourcer. Antallet af flygtninge har gjort situationen værre, hvilket har medført en prisstigning på vand på cirka 20 procent.”

Økonomi og infrastruktur under pres

På grund af det store flygtningepres arbejder flere organisationer for at opretholde og forbedre levestandarden for både jordanerne og de nytilkomne. En af de organisationer er Dansk Flygtningehjælp, som har arbejdet i Jordan siden 2003, og som i 2012 begyndte at hjælpe de syriske flygtninge, som ankom til landet.

Hvorfor Jordan er et af de lande, der modtager flest mennesker, der flygter fra urolighederne i Mellemøsten, er der ifølge Rama Erekat en simpel forklaring på:

”Den primære årsag er landets geografiske placering. Derudover deler Jordan de samme traditioner og historiske baggrund som mange andre arabiske lande, hvilket gør tilpasningen nemmere for begge parter,” forklarer hun.

Dansk Flygtningehjælp leverer nødhjælp samt støtte til ramte lokalområder i Amman og adskillige flygtningelejre. I 2016 hjalp Dansk Flygtningehjælp hjalp i alt 22.000 personer i Jordan.

Den store flygtningestrøm har betydet, at både landets økonomi og infrastruktur er kommet under et gevaldigt pres, fortæller Andreas Grarup Nielsen, koordinator på Mellemfolkeligt Samvirkes kontor i Jordan.

”Efter syrernes ankomst er alt blevet dyrere. Fødevarer, vand, elektricitet og husleje. Samtidig er turisterne forsvundet, hvilket er en katastrofe for landets økonomi.”

41,2 procent af befolkningen er flygtninge

Den store flygtningetilstrømning har ikke kun haft konsekvenser for Jordans indfødte indbyggere, men også for de flygtningene, der er kommet til landet.

”Der er kommet så mange flygtninge, at alle parter er presset. Der er mange konflikter, og det er svært af finde jobs til alle de mennesker. Arbejdsløsheden er på cirka 14 procent og er stadigvæk stigende,” siger Andreas Grarup Nielsen.

Ifølge The Jordan Times og UNHCR udgør flygtningene i dag 41,2 procent af den samlede befolkning i Jordan. Til sammenligning er kun 8,9 procent af befolkningen i Danmark flygtninge. Denne skæve fordeling af ansvaret verdens lande imellem skyldes i mange tilfælde, at vestlige lande ikke tilstræber at tage imod et fortsat stort og stigende antal flygtninge. Men denne problemstilling har Rama Erekat en klar mening om:

”Flygtningekrisen er ikke kun et problem for nabolandene til urolighederne. Det er et problem for hele verden.”