Israel/Palæstina - på trods

I oktober besøgte fotoholdet fra Krogerup Højskole Israel og Palæstina i to uger. Krogerup har et stort fokus på demokrati og menneskerettigheder, og derfor var det oplagt at besøge et af de væsentligste brændpunkter i Mellemøsten. Formålet med rejsen var at opleve konflikten på egen hånd og forstå, hvad der ligger bag de mange års stridigheder mellem israelere og palæstinensere om retten til landet mellem Jordan og Middelhavet. Under rejsen oplevede vi en hverdag, hvor mennesker lever med krig, undertrykkelse og besættelse af deres naboer. Hverdagen er fyldt med tabubelagte emner, og vi prøvede at fotografere hverdagens trivialiteter og undersøge, hvordan mennesker kan få en hverdag til at fungere på trods.

1

Jerusalem er et møde mellem religioner og er en utroligt vigtig by for både jøder, muslimer og kristne, der alle fylder meget i hverdagsbilledet. Foto: Thilde Slumstrup

2

I Jerusalems gader bliver der spillet livligt. Stemningen er både afslappet og anspændt på grund af optøjerne mellem israelerne og palæstinenserne i byen. Foto: Stine Riisgaard

3

Mange af gaderne i Jerusalems gamle bydel er midlertidigt lukkede efter spændinger mellem israelerne og palæstinenserne. Foto: Thilde Slumstrup

4

I den palæstinensiske del af Jerusalem ses bosættelserne. Bosættere er israelere, der opkøber eller overtager grunde fra palæstinensere for at udvide israelsk område. Det er altid meget tydeligt at se, hvor bosætterne bor, da de flager hæmningsløst. Foto: Thilde Slumstrup

5

To jødiske drenge skyder genvej igennem den palæstinensiske del af Jerusalem på vej mod Grædemuren. Foto: Thilde Slumstrup

6

På stranden i Tel Aviv. Tel Aviv er en meget sekulær by, og derfor er det også accepteret at gå rundt i badetøj. Foto: Margrét Þorkelsdóttir

7

I Jerusalem fylder det israelske militær meget, og de ses overalt med store geværer. Her ses de foran The Old Gate, hvor de tager en slapper. Israelerne kommer ofte med forsyninger som snacks og drikkevarer til dem, fordi de patruljerer døgnet rundt i denne tid. Foto: Margrét Þorkelsdóttir

8

En far henter sin søn efter skole i en israelsk bosætterby. Her bor israelere i Palæstina, mod palæstinensernes vilje. For israelerne er der store økonomiske fordele ved at bo i bosættelserne. Foto: Sofia Ramirez-Ekner

9

En lille beduin-dreng går i skole i en af de større beduinbyer. Skolen af bygget af naturmaterialer som ler. Foto: Anna Skovgaard

10

En gruppe ortodokse jøder i Jerusalem på vej hjem med take-away pizza. De er vant til at få taget billeder på grund af deres religiøse påklædning. Foto: Anna Skovgaard

11

Det israelske militær er for (næsten) alle, og her ses unge israelere under deres værnepligt på udflugt til The Israel Museum. De skal opbevare deres våben uden for museet og henter det derfor i garderoben. Foto: Anna Skovgaard

12

I ørkenen bor mange af beduinerne. Her servere de te for at tjene lidt penge på turisterne. Foto: Stine Riisgaard

13

Der er mange demonstrationer at deltage i fra palæstinensernes side, og de unge drenge træner i at skyde med sten mod det israelske militær. De håber på en ny intifada, fordi det måske kan gøre deres undertrykte situation bedre. Foto: Anna Skovgaard

14

I den palæstinensiske by Hebron er der store sammenstød mellem israelske bosættere og palæstinenserne. Hegnet i loftet er til for at beskytte de palæstinensiske markedsfolk mod sten og affald, som de israelske bosættere smider ned i hovedet på dem. Foto: Thilde Slumstrup