En af Syriens succeser

Flygtningesnakken buldrer løs, og vi debatterer på højtryk flygtningenes forfærdelige situationer. Khaleds fortælling er en af de bedre.

”Livet i Syrien var perfekt. Med min familie, arbejde, alting. Jeg elskede mit land. Men så startede krigen.”

Sådan beskriver syriske Khaled Diab med de palæstinensiske rødder sit liv i de seneste år. Det har været en kæmpe kulturomvæltning at skulle skifte et normalt, stille og roligt liv i Syrien med krig og militærtjeneste og en tilværelse som flygtning i Danmark.

Det begyndte med borgerkrigsudbruddet i Syrien i 2011. Før det havde Khaled et fredeligt liv med sin familie, bestående af hans mor, far og fem søskende. Han uddannede sig i skolen indtil 2009, hvor han blev færdiguddannet elektriker.

Tvunget ind i militæret
I en alder af blot 19 år begyndte han at mærke krigen på egen krop. Som den ældste i søskendeflokken var han nødt til at medvirke i krigen som soldat sammen med sin et år yngre lillebror.

”Det var forfærdeligt. Al den krig, alle de døde mennesker og skud,” erindrer han, mens han fortællende viser kampscenernes våben med sine hænder.

”Nogle af mine yngre brødre blev også tvunget ud i den forfærdelige krig. Vi havde ikke lyst til at deltage,” fortæller den unge flygtning.

Året efter krigens udbrud fik Khaleds forældre nok. Familien levede af faderens butik og havde derfor nok penge til at sende deres ældste søn af sted i 2012, hvor Khaleds flugt mod Danmark begyndte.

I en bil, der kostede omkring 30.000 danske kroner, kørte han i sommeren 2012 ind over Tyrkiets grænse, der på det tidspunkt ikke var blevet lukket endnu. I Tyrkiet solgte han bilen og begyndte at arbejde for at tjene flere penge til sin videre flugt.

Der gik et halvt år i, før han fik penge nok til at betale for den lastbiltur, der skulle sende ham tværs igennem Europa til Skandinavien.

Hård og ensom rejse
Khaled drog af sted i en lastbil som mange andre flygtninge. Men Khaled nævner, at der var udmærket med plads at boltre sig på, og maden var måske nok ensformig, men stadig god. Han delte dog lastbilen med seks andre flygtninge, alle fra Somalia.

”Det var en utroligt ensom tur, for jeg kunne ikke kommunikere med de andre flygtninge,” fortæller han.

”Og nætterne var næsten det værste. Man sov virkeligt dårligt med væggene på lastbilen, der buldrede. Og der var aldrig helt mørkt, når gadelamperne kom og gik.”

Khaled ankom til Danmark i 2013 og blev først sendt til Auderød-lejren. Her blev han i et par uger, inden han blev sendt videre til Sandholmlejren og skulle give sig i kast med den helt nye, danske kultur.

Khaleds danske dagligdag
I 2014 ankom Khaleds familie også til Danmark. De var kommet hertil via Egypten i stedet for Tyrkiet og rejste i én stor gruppe, der senere delte sig op på forskellige fly og tog igennem Europa. Kun Khaled blev sendt af sted alene.

Han mødte sin familie senere i 2014, og samme år fik de en fælles lejlighed i Grenaa på Djurs, hvor de alle kunne bo.

”Jeg er så glad for, at hele min familie er i god behold, og at jeg i dag kan bo sammen med dem. Mange af mine venner, som jeg har hørt fra efterfølgende, er også uskadte og spredt ud over Europa. Jeg kender faktisk ikke nogen personligt, der er døde i krigen,” smiler Khaled, men fortsætter alvorligt:

”Jeg skal aldrig tilbage. Krig og kaos skal bare væk, og nu vil jeg have et roligt liv.”

I dag går Khaled Diab på Rønde Højskole på Syddjurs sammen med sin lillebror og 66 andre unge studerende, langt væk fra krigen. Her sidder han og griner ved bordene i spisesalen i de daglige spisepauser, mens han indsnuser det danske sprog og dansk kultur. Men han er endnu ikke mæt. Han vil stadig have sin bid af Danmark.

Fremtiden planlagt
”Jeg glæder mig også til, at jeg er færdig på højskolen, for så skal jeg videre i praktik i Aarhus som elektriker,” fortæller han glad og fortsætter:

”Selvfølgelig er det godt med danskundervisningen her, men jeg mener, at man lærer andre sprog bedst ved at lære det i hverdagen. Derfor glæder jeg mig til at arbejde og så endda med noget, jeg elsker.”

Khaled har indtil videre kun opholdstilladelse i Danmark i fem år fra sin ankomst, så det er først om tre år, at der bliver taget en endelig beslutning om, hvorvidt han kan blive i landet. Han føler selv, at han gerne vil blive her.

”Danmark er også et skønt land. Selvfølgelig tænker jeg tilbage på det gamle Syrien, men lige nu er min familie og jeg her. Her har vi muligheder, og vi får hjælp. Jeg kan også godt lide menneskerne her,” slår han fast og lufter lidt af sine fremtidsplaner:

”Jeg vil fortsætte med at blive en bedre elektriker, og så vil jeg arbejde og tjene penge, så jeg kan besøge alle mine venner, der også er flygtninge. Jeg har venner i Rumænien og et par rigtig gode venner i Berlin. Hvis det ender med, at jeg ikke kan bo i Danmark, når opholdstilladelsen udløber, så vil jeg flytte til Tyskland og fortsætte der”.

Khaled forholder sig dog mest til, hvor han er lige nu.

”Lige nu er det Danmark. Jeg har det godt med min familie, her på højskolen, og jeg er ikke så god til dansk, men det skal nok komme. Jeg skal nok få det lært,” siger han bestemt og krydser sine fingre for, at han bliver en af Syriens succeser.