Myanmars store politiske tabu

En af de mest forfulgte minoriteter i verden. Sådan beskriver FN det muslimske mindretal i Myanmar, rohingyaerne. Selv om Myanmar siden valget i 2015 har oplevet en gryende demokratisering, er det ikke noget, der kan mærkes blandt rohingyaerne.

Efter valget i Myanmar i 2015, hvor det demokratiske parti National League of Democracy (NLD) vandt stort, er mange politiske tabuer blevet brudt ned. Men spørgsmålet om rohingyaerne er stadig næsten fraværende i den offentlige politiske debat.

Rohingyaerne er en af Myanmars over 100 etniske minoriteter, men bliver stadig ikke anerkendt som en sådan. De nyder ikke godt af de seneste års demokratisering af Myanmar. Derimod er drab, voldtægter, tortur og chikane en del af hverdagen for den muslimske minoritet, der af FN beskrives som en af de mest forfulgte i verden.

Moe Thway er en ledende figur i den aktivistiske ungdomsgruppe Generation Wave, der særligt beskæftiger sig med menneskerettigheder. Men spørgsmålet om rohingyaerne kan stadig få ham til at ryste af skræk. Han ønsker sig en fremtid i politik, og netop derfor undgår han helst at komme ind på emnet, der kan skabe stor upopularitet.

Generation Wave var ellers engageret i en hel del ulovlig, politisk undergrundsaktivitet under militærdiktaturet og har haft flere fængslede medlemmer.

Moe Thway anerkender, at denne form for benægtelse og berøringsangst, som både han selv og regeringen lider under, er en af grundene til, at det, nogle betegner som et folkemord på rohingyaerne, stadig finder sted.

”Men man må også respektere den følsomme og langsomme demokratiseringsproces og have in mente, at NLD skal samarbejde med nogle meget intolerante mennesker i regeringen,” siger han.

foto-2Bo Bo Oo, medlem af parlamentet for NLD, har ikke lyst til at kommentere på rohingya-situationen – selv ikke off the record til danske højskoleelever.

Tvivl om rohingyaernes status

Aung San Suu Kyi har ikke villet anerkende rohingyaerne som et oprindeligt folk i Myanmar, og siden 2014, under militærdiktaturet, har betegnelsen rohingya været forbudt i Myanmar ved lov. Det fortæller den landskendte, kritiske komiker, tidligere politiske fange og ekspert i etniske konflikter i Rakhin-staten, Zarganar.

I stedet bruges betegnelsen ’bengali’, som indikerer, at folket er immigreret fra Bengal-regionen i det østlige Indien og Bangladesh. NLD undgår helst at bruge nogen af betegnelserne, men bruger i stedet det neutrale ’muslimer i Rakhin-staten’. I det internationale samfund og i akademiske kredse er den udbredte opfattelse, at rohingyaerne, hvis ikke de er indfødte, i hvertfald har været i Myanmar i adskillige generationer.

Sår tvivl om regeringen

”Rohingya-spørgsmålet er politisk selvmord (…) Rohingyaerne ofres lige nu for at opnå mere politisk magt,” forklarer Nay Chi Win, en yngre aktivist og ansat på NLD’s hovedkontor. Nay Chi Win sætter derudover spørgsmålstegn ved, hvorfor rohingya-spørgsmålet bliver rejst lige netop nu efter så mange års forholdsvist problemløs sameksistens.

Mange NLD-sympatisører spekulerer i, om militæret kunne have interesse i at fremme de mange etniske konflikter over hele Myanmar for at stille NLD-regeringen i dårligt lys, destabilisere landet og gøre en eventuel ny militær magtovertagelse mulig. Zarganar deler opfattelsen af, at militæret opildner de etniske konflikter for at svække NLD’s regering:

”Militæret spreder benzinvædet tøj ud over hele Myanmar og venter på, at nogen vil sætte ild til det hele,” som han siger.

Diskrimination og islamofobiske tendenser

Myanmar har i de senere år oplevet en stigning i buddhistisk nationalisme, racisme og diskrimination af særligt muslimer. Medierne har været præget af negative historier om muslimer og voldtægter, vold og lignende.

Den buddhistiske munk Wirathu, der af flere internationale medier som for eksempel Time Magazine beskrives som den buddhistiske Bin Laden, og hans terrorlignende organisation ’986’ har ligeledes oplevet stigende støtte. Wirathu, der beskyttes af militæret, har blandt andet opfordret til vold og diskrimination mod rohingyaer og muslimer generelt.

Hvis man forhører sig blandt forskellige unge mennesker i Myanmars største by, Yangon, langt fra den konfliktramte Rakhin-stat, er der generel skepsis over for muligheden for statsborgerskab til rohingyaerne. På trods af den stigende interesse for og oplysning om menneskerettigheder er de bekymret over historierne om muslimsk kriminalitet og befolkningens sikkerhed.

foto-1Rødklædte buddhistiske munke i Myanmar.

Lang vej igen

I Myanmar spirer demokratiet langsomt, og regeringen med Aung San Suu Kyi i spidsen er presset af interne konflikter over alt i landet. Som dansker kan man let tage demokratiet for givet og glemme, at det ikke skabes på en enkelt dag. Man kan dog undre sig over, hvorfor den så menneskerettighedsbevidste og altid moralske Aung San Suu Kyi fuldstændig svigter rohingyaerne og fører en politik, der på mange måder minder om noget fra det tidligere militærdiktatur.

Unge politisk aktive som Moe Thway bør ikke undgå at adressere helt tydelige menneskerettighedskrænkelser af frygt for, at det skulle få negative konsekvenser for deres karriere i fremtiden. Den frygtløshed og det mod, de har udvist i deres mangeårige kamp for demokrati, må ikke blive glemt.

Det er skræmmende, hvordan antimuslimske holdninger er blevet så stærkt indpodet i befolkningen – holdninger, der ellers synes at ligge meget langt fra de buddhistiske grundholdninger. At en befolkningsgruppe på over en million mennesker rutinemæssigt myrdes, chikaneres og undertrykkes, mens regeringen stiltiende ser til, vidner om, at demokratiet i Myanmar stadig har lang vej igen.

FAKTA om rohingyaerne:

Kaldes ‘the worlds most unwanted people’ af Amnesty International.

Rohingyaerne er en muslimsk, statsløs minoritet primært bosiddende i ghettoer og flygtningelejre i Rakhin-staten i det vestlige Myanmar.

Omkring 1,1 millioner rohingyaer bor i Myanmar.

33.000 rohingyaer flygtede sidste år med båd fra området omkring Den Bengalske Bugt. Ingen af de omkringliggende lande ønsker at tage imod bådflygtningene.

Rohingyaer har ikke samme rettigheder som resten af befolkningen i Myanmar, når det kommer til uddannelse, ægteskab, bevægelsesfrihed og arbejde.

Rohingyaer er ofte ofre for trafficking, seksuelle overgreb og tvungent arbejde.

Kilde: Amnesty International